Føl bogstavet

Målet med aktiviteten er, at børnene får kropslige erfaringer, der hjælper dem med at huske, hvordan forskellige bogstaver ser ud. At børnene bruger flere af deres sanser og får kroppen med, giver gode læringsmuligheder - også for de børn der endnu ikke er interesserede i at skrive bogstaver på papir.

Føl bogstavet
Sprogområde: Bogstavkendskab Alder 5-6 Deltagere 2 - 8

Sådan gør du

Denne aktivitet kan laves med en mindre gruppe børn på et tidspunkt af dagen, hvor der er nogenlunde ro på stuen

 

Print materialet her

  1. 1

    Børnene sætter sig sammen to og to - det ene barn bag det andet.

  2. 2

    Du holder et stykke papir op, som kun er synligt for de børn, der sidder bag ved de andre børn. På papiret står et bogstav - f.eks. A.

  3. 3

    De børn, der sidder bagerst, tegner et A med fingeren på ryggen af deres makker. 

  4. 4

    Vis evt. med fingeren i luften, hvilket bogstav, der bliver tegnet.

  5. 5

    TIP! Børn der har brug for støtte: 

    For sprogligt udfordrede børn, er det vigtigt at forstå fomålet med aktiviteten. Forklar, at I skal prøve at mærke, hvordan forskellige bogstaver ser ud, fordi det så bliver nemmere at huske. Du kan hjælpe ved at beskrive de bevægelser, det tegnende barn laver med fingeren. F.eks. “Prøv at mærke efter... Jonas' finger kører op, skråt ned og op igen (N). Kan du gætte hvilket bogstav, det er?”

  6. 6

    TIP! Integrebarhed i hverdagen:

    Det er en god ide at italesætte formen og/eller lyden på bogstaver, når I bruger dem sammen i hverdagen. "L" kan f.eks. beskrives som "det bogstav, der ligner en støvle". På den måde får børnene flere "knager" at hænge deres viden om bogstavet op på og får lettere ved at huske det.