Den fælles historiebog

Målet med aktiviteten er, at børnene får interesse i og erfaring med at udvælge et fælles emne og beskrive dette i fællesskab.

 

Den fælles historiebog
Sprogområde: Historiefortælling Alder 3-6 Deltagere 1 - 15

Sådan gør du

Den fælles historiebog kan tages frem ved forskellige lejligheder, hvor det giver mening at læse højt af børnenes personlige historier. Historierne er også sjove at kigge tilbage på, når børnene skal videre i skole og kan evt. foræres til børnene som en del af en afskedsgave.

  1. 1

    Skaf en fin bog med blanke sider. Den må gerne have en størrelse, så den er nem at klistre tekst ind i og nem at kigge i for flere børn på en gang.

  2. 2

    Hvis I holder samling på stuen, kan I hver morgen - eller en enkelt gang om ugen - spørge i børnegruppen, om der er et barn, der har en historie, de kunne tænke sig at fortælle resten af børnegruppen - det kan være en fantasihistorie, en historie fra det virkelige liv - eller en blanding.

  3. 3

    Du er sekretær og skriver barnets historie ned.

  4. 4

    Historien printes og klistres ind i bogen.

  5. 5

    Du kan evt opfordre barnet til at tegne og skrive på siden som supplement til teksten.

  6. 6

    Tip! Børn de har brug for særlig støtte: Det er ikke alle børn, der sprogligt er i stand til, eller har lyst til at fortælle en historie, som en voksen skriver ned. For ikke at ekskludere børn, der ikke kan eller har lyst til at fortælle, kan du gøre følgende: Tal med barnets forældre og find frem til en oplevelse barnet har haft, f.eks. en tur på burgerbar, svømmehallen eller andet. Forbered barnet før samling ved at gennemgå oplevelsen: "kan du huske at du var i svømmehallen i weekenden?". Tal med barnet om, at i hjælper hinanden med at fortælle om oplevelsen til samling og at i skriver den ned i historiebogen. Støt og udvid barnets fortælling undervejs så historien får start, midte og slutning: "Hvad gjorde i først da i skulle i svømmehallen? Pakkede i badetøjet? Hvad lavede i inde i svømmehallen? Havde du svømmevinger på? Hvad gjorde i bag efter? Tog i bussen hjem"?

  7. 7

    Tip! Integrerbarhed i hverdagen: Du kan hjælpe børn med at få sproglige erfaringer med at fortælle i hverdagen. Du kan selv være en sproglig rollemodel ved at fortælle historier - både fantasi og virkelighed. Du kan også opfordre børn til at fortælle om deres oplevelser og støtte dem i at fortælle ved at sørge for at spørge ind til start, handling og slutning på fortællingerne.