INFO til FSFO og 0. kl. ("Skolestart")

Målet med at sætte fokus på børnenes opmærksomhed på skrift er at rette børnenes opmærksomhed mod de tekster, der findes i nærmiljøet. Målet er også at børnene får erfaringer med, at tekster er meningsbærende og derved skærpe deres nysgerrighed og interesse for betydningen af skrift, tegn og symboler.

INFO til FSFO og 0. kl. ("Skolestart")
Sprogområde: Opmærksomhed på skrift Alder 5-8 Deltagere 1 - 30

Hvad er opmærksomhed på skrift, og hvorfor er det smart at arbejde med i overgangen fra børnehave til skole?

Opmærksomhed på skrift er børnenes spirende opmærksomhed på, at der findes tegn og tekster og at disse bærer en betydning. Mange børn fatter interesse for skriftens verden, når de møder skriften i sammenhænge som er meningsfulde for dem, og hvor skriftens betydning er relevant for dem. For at imødekomme dette er det oplagt at lege med de tekster, som børnene naturligt møder i deres hverdag.

"Tekster fra nærmiljøet" er betegnelsen for de tekster, børn møder i deres hverdagsomgivelser. Det kan være logoer fra legetøj eller legetøjsbutikker, logoer fra morgenmad eller mælkekartoner, vej- eller butiksskilte og meget mere. Det er vigtigt, at de tekster fra børnenes nærmiljø, som der sættes fokus på, er tekster, som børnene har en relation til - altså tekster de selv vælger og genkender. 

 

 

Hvorfor er det smart at arbejde med tekster fra nær miljøerne?

 

Når børn begynder i skole, er der stor forskel på deres kendskab til tegn og tekster. Nogle børn er allerede interesseret i læsning og skrivning, mens andre endnu ikke har interessen. Forskning viser, at børns interaktioner med skrift - før de begynder at læse og skrive i konventionel forstand - har indflydelse på deres videre læse -og skriveudvikling (Prior & Gerard:2004).

 

Nøglen til den spirende interesse for læsning og skrivning ligger for mange børns vedkommende i at opdage, at skrift og tegn bærer en betydning, der er relevant for dem. Tekster fra nærmiljøet udgør en form for tekster, som alle børn uanset baggrund har adgang til. Man kan derfor sagtens bede en stor børnegruppe om at gå på opdagelse i disse tekstformer uden at være bange for, at enkelte børn ikke har mulighed for at deltage. Tekster fra nærmiljøet bygger bro mellem hjem og skole. Selv i hjem, hvor der ikke læses og skrives, vil det være muligt at finde tekster fra nærmiljøet.

 

 

Fra nær miljøernes tekster til konventionel læsning og skrivning

 

Som underviseren har du en vigtig rolle i forhold til at bygge bro mellem de tekster, som børnene medbringer fra deres nærmiljø, og det mere konventionelle arbejde med skrift. En vigtig rolle for dig er, at stimulere børnenes nysgerrige i forhold til, hvordan teksterne fra deres nærmiljø rummer bogstaver fra alfabetet, og hvordan bogstavernes lyde danner ord.

 

Du kan læse mere om det sprogpædagogiske arbejde ved skolestart her.

 

Følgende aktiviteter rummer forskellige forslag til, hvordan I kan arbejde med tekster fra nærmiljøet - og de er særligt relevante for FSFO og 0. kl. (Link til aktiviteterne kan også findes nederst på denne side):