Målet med aktiviteten er, at børnene præsenteres for nye ord i meningsfulde sammenhænge.
Dagens start er en god anledning til at sætte fokus på ord relateret til: ugedag, måned, årstid og årstal.
I denne situation bliver ordene meningsfulde og relevante.
Du kan koble flere ord på - og gøre samtalen mere meningsfuld ved at åbne op for en snak med spørgsmål som eksempelvis:
- Hvilken slags tøj er det en god ide at tage på i dag?
- Hvad skal I finde i jeres garderober og tage på, før I går på legepladsen?
TIP! Børn deR har brug for støtte:
For børn, der er sprogligt udfordrede, kan det blive meget abstrakt at tale om tidslige begreber som årstal, ugedag og dato. Hav gerne et visuelt materiale klar til at understøtte jeres samtaler. Her på SprogØen findes gode visuelle materialer, der viser årstider, vejret og forskellige former for beklædning, der passer til.
TIP! IntEgrerbarhed i hverdagen:
Gør samtalerne om dagen i dag til en del af jeres rutiner. Sprog læres gennem rutiner og gentagelser.