Gæt et dyr

Målet med aktiviteten er, at børnene bliver præsenteret for nye ord i meningsfulde sammenhænge.

 

Gæt et dyr
Sprogområde: Ordforråd Alder 3-6 Deltagere 1 - 8

Sådan gør du

Denne leg er rigtig god i ventesituationer - mens I venter på maden eller bussen, eller mens I venter på, at alle har fået tøj på, når I skal på legepladsen. Børnene øver sig i kommunikative kompetencer som turtagning og fælles opmærksomhed. Samtidig bruger de ordforrådet aktivt og udfordres i at huske og tolke på de ord, andre bruger.

 

Første gang legen leges, starter du med at tænke på et dyr (gerne et dyr, som barnet/børnene kender).

  1. 1

    Du siger f.eks.: “ jeg tænker på et dyr”.

  2. 2

    Børnene skiftes herefter til at gætte, hvilket dyr du tænker på ved at stille spørgsmål - f.eks.: “er det et stort dyr”, “er det et lille dyr”, “har dyret vinger” osv.

  3. 3

    Når dyret er gættet, er det et barns tur til at tænke på et dyr, som du og de andre børn, skal gætte.

  4. 4

    TIP! Børn der har brug for støtte: 

    Når barnet skal gætte: Giv ledetråde

    Når barnet skal tænke på et dyr: Barnet fortæller den voksne hvilket dyr, det tænker på. Den voksne støtter barnet verbalt, når de andre børn gætter.

  5. 5

    TIP! Integrerbarhed i hverdagen:

    Legen kan udføres på alle tidspunkter i hverdagen, hvor I finder en anledning.