Indkøbslisten

Målet med aktiviteten er, at skabe grundlag for dialog om forskellige ting/genstande fra barnets hverdag. Målet er, at barnet hører og bruger nye ord i meningsfulde sammenhænge.

 

Indkøbslisten
Sprogområde: Ordforråd Alder 3-6 Deltagere 2 - 4

Sådan gør du

Lad børnene være med til at lave indkøbslisten, når I skal handle.

  1. 1

    Sæt dig sammen med børnene og tal om, hvad I skal købe.

  2. 2

    Børnene skriver de bogstaver, de har lyst til. Lad dem eventuelt også tegne de varer, I skal købe.

  3. 3

    Tal undervejs om de forskellige varer, og hvad de skal bruges til.

  4. 4

    TIP! Børn der har brug for støtte:

    Gå eventuelt dybere ind i beskrivelsen af varerne - snak om smagen og funktionen af de forskellige varer - f.eks. “Ja, vi skal bruge sukker til vores boller. Det får bollerne til at smage sødt”.

    På den måde udvides ordforrådet inden for kategorierne: madvarer, smag og funktion.

  5. 5

    TIP! Integrerbarhed i hverdagen:

    Gør det til en god vane at tale grundigt om de ord, der knytter sig til forskellige aktiviteter, som I laver i dagligdagen. Alle aktiviteter kan ses som muligheder for, at børnene får nye sproglige erfaringer. Beskriv ord, der knytter sig til aktiviteten, hvad der er særligt, hvilke ting I bruger, smage, følelser mv. der knytter sig til den enkelte aktivitet.