Orden på parkeringspladsen

Målet med aktiviteten er at børnene får sproglige erfaringer med tillægsord og forholdsord og gennem legen får deres erfaringer understøttet visuelt.

Orden på parkeringspladsen
Sprogområde: Ordforråd Alder 2-5 Deltagere 1 - 4

Sådan gør du

I skal bruge en større mængde legetøjsbiler og evt. en bilbane eller et tæppe med en bilbane på. Start en leg, hvor i sorterer bilerne og kategoriserer dem efter farve, størrelse og funktion, fx. lastbiler, personbiler , politibiler. I legen er den voksne den sproglige rollemodel, som italesætter kategoriseringen.

  1. 1

    Sæt dig på gulvet sammen med barnet og vis din interesse.

  2. 2

    Gentag ord for farver, funktioner og tillægsord som stor, lille, lang, kort flere gange når det føles naturligt: “Skal de BLÅ biler stå her? Ja, det er et godt sted til de BLÅ. Nu har vi sat de BLÅ her, hvor skal de røde så være?” 

  3. 3

    Giv barnet god tid til at svare når du stiller spørgsmål og lyt efter om barnet begynder at bruge nogle af de samme ord som du bruger.