Udendørs vendespil

Målet med aktiviteten er, at børnene får erfaringer med genstande fra naturen - at de får lyttet til og brugt genstandenes navne i leg og meningsfulde sammenhænge.

 

Udendørs vendespil
Sprogområde: Ordforråd Alder 5-6 Deltagere 4 - 8

Sådan gør I

Den traditionelle memory-leg flyttes udenfor og leges med konkreter fra naturen.

I samles på legepladsen, hvor I skal bruge to kegler eller to kasser pr. barn.

  1. 1

    Hvert barn går rundt på legepladsen og finder to ens ting fra naturen, f.eks. to sten, to blade, to agern, to mælkebøtter, to sneglehuse mv.

  2. 2

    Du gemmer tingene tilfældigt under keglerne - en ting under hver kegle.

  3. 3

    Leg memory ved at børnene løfter de forskellige kegler - to ad gangen - indtil de har fundet alle parrene.