Hvor kommer maden fra? (God til fysisk sprogmiljø)

Målet med aktiviteten er, at børnene får sproglige erfaringer med ord for forskellige madvarer og en forståelse for kategorier og sammenhænge mellem råvarer og madvarer. Ved at koble ord for forskellige madvarer sammen i kategorier, får børnene en dybere forståelse af ordene, styrker deres egen brug af ordene - og måske er der for nogle af børnene nye ord imellem, som igennem aktiviteten føjes til deres ordforråd.

Hvor kommer maden fra? (God til fysisk sprogmiljø)
Sprogområde: Sprogforståelse Alder 2-6 Deltagere 1 - 30

Sådan gør I

Print plakaterne (som du kan hente herunder) i A4 eller A3 størrelse og laminer dem. Hæng plakaterne op på stuen eller i nærheden af køkkenet. Vær opmærksom på at hænge dem i børnehøjde, så børnene kan se og udforske dem - både sammen med dig og på egen hånd.

 

Vær opmærksom på, hvornår børnene viser interesse for plakaterne. Brug dem som samtalestartere, ved at stille spørgsmål, der skaber refleksion og undren - f.eks.: “Hvorfor tror du, der er en flaske ketchup, ved tomaten?” 

 

Hent plakaterne her

  1. 1

    Tip! Børn der har brug for særlig støtte: Med de mindste børn - og/eller børn der ikke har ret mange ord - kan du støtte dialogen ved at gentage og udvide børnenes kommunikative bud.

     

    Du kan f.eks. gøre følgende: 

    - Barnet siger en lyd og peger - du sætter ord på det, barnet peger på: “Ja, det er en tomat.”

    - Barnet siger “Tomat” - du siger: “Ja, det er en tomat.”

    - Barnet siger: “Det er en tomat.”- du siger: “Ja. det er en tomat - den er rød.”

  2. 2

    Tip! Integrerbarhed i hverdagen: I kan få mange spændende og lærerige samtaler ud af at tale om maden - og hvor den kommer fra. Når I spiser, er det altid spændende at tale om den mad, der bliver serveret, eller den mad børnene har i deres madpakker.

     

    F.eks.:

    - Tal om hvilke dyr de forskellige slags pålæg er lavet af, at æg kommer fra høns, at der både findes smør, der er lavet af mælk og smør, der er lavet af planter osv.

    - Tal om at forskellige fødevarer indeholder forskellige vitaminer, og at det er forskelligt fra person til person, hvad man kan lide at spise: Nogle spiser ikke kød, nogle spiser ikke svinekød...heste kan man godt spise, men det er der ikke mange, der gør...hvorfor mon det? :-)