Bogstavjagten
Målet med aktiviteten er, at børnene bliver nysgerrige på og genkender nogle af bogstavernes udseende.

Sådan gør du
Denne leg er god at lege med en mindre børnegruppe indenfor - eller med en stor børnegruppe udenfor. Hvis I er mange om legen, kan børnene inddeles i grupper.
-
1
Print, klip og laminer alle bogstaver i alfabetet (print evt. bogstaverne ovenfor).
-
2
Gem bogstaverne forskellige steder - inde og/eller ude på mere eller mindre svære gemmesteder.
-
3
I kan nu lege legen på forskellige måder - afhængig af børnegruppen:
- Bed børnene om at finde alle bogstaverne i alfabetet.
- Bed børnene om at finde et bestemt bogstav.
- Bed børnene om at finde de bogstaver, der danner et bestemt ord (IS, KO osv.).
-
4
Tip! Børn der har brug for støtte:
Aktiviteten kan være svær for børn, der ikke interesserer sig for eller har erfaringer med bogstavernes navne, udseende og de lyde, der knytter sig til dem. Start med et enkelt bogstav - evt. forbogstavet i et enkelt barns navn og gem kun det ene bogstav. Kig på bogstavet før I går på jagt og tal om, hvordan det ser ud ("L ligner en støvle").
-
5
Tip! Integrerbarhed i hverdagen:
Hav bogstaver tilgængeligt visuelt som en del af indretningen. Hav dem f.eks. på plakater, på perler, magneter, udstikkerforme til modellervoks...kun fantasien sætter grænser. Det giver børnene mulighed for, at eksperimentere med skriften og få erfaringer med bogstavernes visuelle udtryk.

Til forældre
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.