Sprogeriet logo
Er du sikker på at du vil logge ud?

Hvad er historiefortælling for en størrelse?

Historiefortælling giver barnet mulighed for at fortælle andre mennesker om oplevelser og erfaringer - både noget, der er sket, noget, der sker lige nu og noget, barnet forestiller sig kommer til at ske i fremtiden. At blive en god historiefortæller handler, blandt andet, om at kunne bygge en historie op, så den har en begyndelse, en midte og en slutning. Historiefortælling gør barnet i stand til at fortælle om egne oplevelser - ud fra eget perspektiv.

Historiefortælling tæller det lille barns tidligste fortællinger, f.eks. "Se - bold hopper" til det store barns fortællinger om oplevelser i skolen, handlinger i lege, film og meget andet.  

Historiefortælling

Tips & tricks

Spisetid er et godt tidspunkt til at snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen. I kan skiftes til at fortælle om den sjoveste ting, der er sket. Start f.eks. med spørgsmålet: "Hvad er det sjoveste, der er sket for dig i dag?"

Stop ind imellem op i historien og spørg, hvad barnet nu tror, der sker - brug billederne i bogen til hjælp. Spørg f.eks. "hvad tror du, der sker nu?" Vær tålmodig, stil spørgsmål og fortæl med på barnets historie. Husk, at det ikke behøver at være rigtigt!

Snak om de ting, I ser på turen og drag paralleller til tidligere oplevelser. Ser I f.eks. en edderkop, kan I snakke om andre gange, I har set en edderkop - spørg f.eks. "Kan du huske den edderkop, vi så i køkkenet? Hvad var det, vi gjorde med den?"

Kig på billeder på telefonen og snak om de oplevelser, der er billeder af - særligt dem, barnet viser interesse for. Det kan f.eks. være billeder fra fastelavn, en tur på legeplads eller andet. Spørg f.eks. "Kan du huske, da vi tog det her billede? Hvad var det, vi lavede?"

Milepæle

Milepælene beskriver den gennemsnitlige sproglige udvikling. Når du læser om milepælene, skal du altså være opmærksom på, at børn udvikler sig i forskellige mønstre, at sprogudviklingen som regel foregår i bølger og at milepælene netop beskriver et gennemsnit.

0-1 år

Barnet på 0-1 år hører små fortællinger, når forældrene tolker på det, barnet kommunikerer, som f.eks.: “Nå, du glæder dig til at komme i bad hva’?” eller “Du gider da slet ikke ligge i den gamle barnevogn vel? Du vil da hellere op til mor?” På den måde hører barnet forældrenes tolkninger og deres små fortællinger om barnets behov og person.

Ved 1 års alderen lytter barnet til mange små fortællinger fra forældrene, i dagtilbuddet og hos bedsteforældrene. Barnet bliver bevidst om, at det hører forskellige fortællinger i forskellige omgivelser og fra forskellige personer.



2 år

Barnet på 2 år kombinerer flere og flere ord og kan fortælle små historier. Historierne er i denne alder situationsafhængige og knyttet til, det der sker ”her og nu”.

Barnet begynder så småt at forsøge sig med at tale og fortælle om ting og oplevelser der ikke sker "her og nu". I lege kan barnet begynde at forestille sig, at ting er noget andet end de virkelig er. Det kan f.eks. være at barnet laver "mad" af sand og inviterer andre til at smage på "maden".

3 år

Barnet på 3 år har fået flere erfaringer med verden og på baggrund af disse erfaringer, skaber det fortællinger om verden. Et barn på 3 år kan f.eks. stå i køen i supermarkedet og pege på en person med en bule på jakken og sige: “Han er gravid”. Barnet kobler det at bule ud på maven sammen med det at være gravid.

4 år

Barnet på 4 år kan genfortælle andres historier. Det kan f.eks. være en historie, det har hørt far og mor fortælle.

5 år

Barnet på 5 år fortæller om tidligere oplevelser fra hverdagen, fra børnehaven, fra besøg hos bedsteforældre osv. Barnet kan rette sin opmærksomhed mod en historie og besvare simple spørgsmål om historien uden billedstøtte.

Andre sprogområder

Rim

Når børn rimer, leger de med sproget, alt i mens de styrker opmærksomheden på sprogets lyde. Opmærksomheden og forståelsen af sprogets forskellige lyde er en vigtig forudsætning for at bruge lydene...

Læs mere

Grammatik

Grammatik er det system af regler, barnet skal bruge for at sætte ord og sætninger sammen, så andre forstår hvad de siger. Den grammatiske udvikling er en del af den sproglige udvikling, og handler...

Læs mere

Kommunikative strategier

Kommunikative strategier er evnen til at give udtryk for behov, følelser og ønsker på en måde, som er effektiv og socialt passende i forhold til at få andre til at forstå, hvad man gerne vil. Kommu...

Læs mere

Sprogforståelse

Sprogforståelse er barnets evne til at forstå budskaber og indhold i det sprog, det hører. Sprogforståelsen hjælper f.eks. barnet til at kunne forstå og handle på længere beskeder som: "Gå ud i gan...

Læs mere

Ordforråd

Ordforrådet er både de ord, barnet bruger, og de ord, barnet ved, hvad betyder, men som han/hun ikke selv bruger (endnu). Ordforråd dækker over alle ordklasser som udsagnsord, navneord, forholdsord...

Læs mere

Bogstavkendskab

Bogstavkendskab handler både om barnets kendskab til, hvordan bogstaverne i alfabetet ser ud og barnets kendskab til hvilke lyde, der knytter sig til de enkelte bogstaver. Det begyndende bogstavken...

Læs mere

Opdeling af ord

Opdeling af ord handler om at dele sammensatte ord op i de ord, de består af. Sammensatte ord består af to eller flere ord med hver sin betydning, som, når de sættes sammen, bliver til et nyt ord -...

Læs mere

Opmærksomhed på skrift

Barnets tidlige opmærksomhed på skrift er de første møder, barnet har med skrift - både i form af højtlæsning, egen udforskning af bøger og oplevelser af skriften i brug. Når barnet inddrages i at...

Læs mere

Sprogets lyde

Opmærksomhed på sprogets lyde handler om, at børn flytter deres opmærksomhed fra ords betydning, til de lyde ordene er bygget op af. Det viser sig f.eks. når barnet begynder at sige små rim som kat...

Læs mere