Lav jeres eget alfabet
Målet med aktiviteten er, at børnene lærer om bogstavernes udseende samtidig med, at de bruger deres kreativitet.

Sådan gør du
Der findes mange forskellige prints og plakater med dekorative alfabeter, der kan købes og hænges op i børnehuset. Med denne aktivitet kan I give børnene et særligt ejerskab over jeres alfabet, ved at indbyde dem til at være med til at lave jeres helt eget alfabet til stuen.
-
1
Find planter, nødder og andre ting fra naturen og brug det til at forme alfabetets bogstaver. Lav f.eks. et A af pinde, et B af kastanjer og et C af blade.
...eller...
Brug madvarer til at forme alfabetets bogstaver. Lav et A af bananer, et B af vindruer og et C af rugbrødsskiver.
-
2
Tag billeder af de enkelte bogstaver, print dem ud og laminer dem.
-
3
Placer alfabetet i børnehøjde, så børnene har mulighed for at nærstudere billederne, vise dem til deres forældre og snakke om dem.

Forældre
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.