Afslut historien
Målet med aktiviteten er, at børnene får erfaringer med en fortællings opbygning og erfaringer med, hvorfor det er vigtigt at kunne afslutte en fortælling.

Sådan gør du
At finde på en afslutning til en historie giver børn gode muligheder for at skabe en fortælling - også selvom de endnu ikke er klar til at opbygge en hel fortælling på egen hånd. Ved at starte fortællingen giver man børnene en ramme og inspiration til, hvilken drejning fortællingen kan tage.
Skab en kort fortælling for børnene og lad dem digte med på historien. Starten på en fortælling kan f.eks. være:
“To små børn var ude at gå en tur. De ville fodre ænderne, men de havde ikke noget brød. Børnene så en gammel kone, som havde en hel masse brød. De besluttede at spørge hende, om de måtte få noget brød, så de kunne fodre ænderne...
Hvad skete der så?"
eller
“En lille dreng var ude at gå i skoven. Han ville samle bær. Han havde en kurv med til at samle bærrene i. Pludselig hørte han en lyd fra en busk...
Hvad skete der så?"
-
1
Tip! Børn der har brug for støtte: Nogle børn vil have svært ved at skulle forestille sig en afslutning på en historie. Du kan hjælpe barnet på vej på flere måder f.eks. ved at give valgmuligheder: "Tror du, at han blev hentet af mor eller far?". Du kan være meget tydelig omkring, at det er SLUTNINGEN på historien og at det betyder, at nu skal historien stoppe.
-
2
Tip! Integrerbarhed i hverdagen: Brug strategierne fra aktiviteten til at komme med bud på afslutning på historier i bøger I læser sammen. Sig f.eks. til barnet: "Hvad tror du der sker nu, hvor hunden løb væk?" eller "Hvad tror du der sker på næste side"?

Til forældre
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.