Læs bøger med fokus på indhold
Målet med aktiviteten er, at barnet øver sig i at bruge fantasien og finde mod til at komme med sit eget bud på handlingen i en historie.

Sådan gør du
Din rolle i aktiviteten er at være nysgerrig, lyttende og bruge tid på at tale om bogens billeder og detaljer på billederne.
Tip: Det er ikke nødvendigt at gå alle bogens sider igennem - enkelte sider er rigeligt.
-
1
Vælg en kort bog med gode billeder (f.eks. Bobby bøgerne 1-3 år).
-
2
Spørg ind til billederne, f.eks. "hvorfor gør han mon sådan?" eller "hvorfor ser han mon sådan ud?"
-
3
Hjælp barnet med at skabe en sammenhæng i historien ved at sige: “Hvad sker der mon så på næste side?" eller “Hvad var det nu, der skete før?”.
-
4
Bladr gerne frem og tilbage i bogen. Lad barnet bestemme tempoet.
-
5
Ekstra: Leg evt historien “på gulvet”.
-
6
Tip! Børn der har brug for særlig støtte: Denne aktivitet er rigtig god til børn, der har brug for særlig støtte i forhold til historiefortælling. Det er den fordi bogens billeder støtter historien visuelt, så barnet ikke kun hører historien fortalt, men også kan se handlingen på billederne. Når du lader barnet bestemme tempo, startsted osv., tager du udgangspunkt i barnets interesse, hvilket motiverer tilbageholdende børn. For børn, de har brug for særlig støtte er det en god ide at læse den samme bog og fortælle den samme historie mange gange. På den måde får barnet mulighed for at opbygge en ramme for fortællingen, som det med tiden vil kunne overføre på andre fortællinger.
-
7
Tip! Integrerbarhed i hverdagen: For at motivere børnene til at genfortælle brudstykker af historier fra bøger, er det en god ide at være opmærksom på, at placere børnebøger i børnehøjde på stuen. Det giver børnene mulighed for at udforske bøgerne på egen hånd og finde deres favoritter. Indret et attraktivt hjørne til læsning, hvor bøger er tilgængelige og hvor der er blødt og rart at sidde. Vær ind imellem til stede i læseområdet, interesser dig for hvad de enkelte børn "læser" og indbyd til at være sammen om at kigge i bogen. Stil "HV" spørgsmål for at motiver barnet til at fortælle: "Hvad tror du så der sker? Hvem er det? Hvor mon han skal hen?".

Til forældre
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.