Farver, følelser og aldre på legepladsen
Målet med denne aktivitet er, at børnene får sproglige erfaringer med ord for farver, alder og følelser. Herudover er målet, at børnene får understøttet ordene visuelt, hvilket øger muligheden for, at ordene bliver en del af deres ordforråd.

Sådan gør I
Sæt dig sammen med en lille gruppe børn et sted hvor der er nogenlunde ro til fordybelse og samtale.
Print situationsbilledet “Hvad sker der i skolegården” herunder. Billedet forestiller en skolegård, men det kan sagtens bruges sammen med de større børnehavebørn, da de vil genkende mange af situationerne fra leg på legepladsen.
Nu laves aktiviteten som en “finde-leg”, hvor børnene skal finde følgende:
-
1
Farver:
- Pigerne med blåt tøj (det er kun et stykke tøj der har den pågældende farve eks. blå bukser)
- Drengene med lyserødt tøj
- Pigerne med gult tøj
- Drengene med grønt tøj
- Pigerne med orange tøj
- Drengene med gråt tøj
- Pigerne med lilla tøj
- Drengene med hvidt tøj
- Pigerne med rødt tøj
- Drengene med sort tøj
-
2
Følelser:
- De glade børn
- De triste børn
- De rasende børn
- De overraskede børn
- De bange børn
- De børn, der er kede af det
- De sure børn
-
3
Alder:
- De yngste børn
- De ældste børn
- De gamle/ældre voksne
- De unge/yngre voksne
-
4
TIP! Børn der har brug for støtte:
For børn med sproglige udfordringer, eller børn, der lige er begyndt at lære dansk, vil det være lige så vigtigt at høre dig bruge sproget, som det er, at de selv bruger det verbale sprog. Det kan være en god ide at stille ja/nej spørgsmål til barnet: "Har han blå bukser på?" eller "enten/eller spørgsmål: Har han blå eller røde bukser på?".

Tips og tricks
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.