Jeg har en hund
Målet med aktiviteten er, at børnene gennem leg og kropslige erfaringer får erfaringer med forholdsord.
Sådan gør du
Du skal bruge en skammel eller stol med ben i en højde, så børn kan kravle under den.
-
1
Børnene sætter sig i en cirkel rundt om en skammel. Et barn vælges til at være “hund”.
-
2
Du siger:
“Jeg har en hund, den er så lille
og den kan slet ikke sidde stille.
Den er OVEN PÅ skamlen”.
-
3
“Hunden” (barnet) kravler op på skamlen og sætter sig.
-
4
Du siger: “Den er under skamlen”.
-
5
“Hunden” (barnet) kravler ned under skamlen.
-
6
Fortsæt evt. med ved siden af, foran og bagved.
-
7
Lad et nyt barn være “hund” og sig remsen forfra.
-
8
TIP! Børn der har brug for støtte: Aktiviteten er god til sprogligt udfordrede børn, fordi det kropslige støtter det verbale. Hvis et barn har svært ved at deltage kan du være "med-hund" og kravle med barnet hen i de forskellige positioner. Hvis barnet er genert kan det udpege hvor hunden skal sidde. Du kan også given enten/eller hints: Skal hunden sidde der eller der? Endelig kan du give ja/nej hints: Skal hunden sidde der? Målet er at barnet får deltagelsesmuligheder på dets niveau.
-
9
TIP! Integrerbarhed i hverdagen: Gør rim og remselege med kropslige bevægelser til en fast del af jeres hverdag. Det understøtter både dit barns opmærksomhed på sprogets lyde, sprogforståelse, ordforråd og grammatiske udvikling. De kropslige bevægelser øger deltagelsesmulighederne for sprogligt udfordrede børn, fordi de kan deltage med kroppen før de deltager sprogligt.

Tips og tricks
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.