Hvad er kommunikative strategier for en størrelse?

Kommunikative strategier er evnen til at give udtryk for behov, følelser og ønsker på en måde, som er effektiv og socialt passende i forhold til at få andre til at forstå, hvad man gerne vil. Kommunikative strategier er f.eks. forståelsen af, at man skiftes til at tale og lytte, når man taler med andre og, at det er bedre at sige "STOP" end at slå, når man bliver presset. Børn har brug for kommunikative strategier, når de skal vise, hvad de vil, hvad de ikke vil, skabe sociale relationer og opfylde sociale normer og spilleregler i deres hverdag.

Gå til oversigten over aktiviteter her

- Vælg kategorien "Kommunikative Strategier" for at se alle de aktiviteter, der har fokus på kommunikative strategier.

Tips & tricks

Når I spiser, kan I være opmærksomme på bruge sproget, når I skal bede om noget - og ikke bare pege. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på barnets udvikling ift., hvad I kan forvente, men med gode rollemodeller, vil børnene ret tidligt selv forsøge sig.

Bøger er et godt udgangspunkt for at snakke om personers reaktioner og følelser. Snak om hvordan historiens personer reagerer - og hvorfor de reagerer sådan - f.eks: ”Øj, hvor han griner. Hvorfor mon han er så glad?”

En gåtur er en god anledning til at få nogle snakke, hvor I kan øve turtagning. Vær en god rollemodel ved at lytte og spørge ind til det, barnet fortæller. Turtagning kan være ekstra svær, når der er flere børn - her kan I øve det ved, at du f.eks. siger “Når Peter har fortalt færdig, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du vil fortælle”,

Brug telefonen til sammen at ringe til bedsteforældre, forældre eller venner. Snak med barnet om, at man starter med at sige sit navn, når telefonen bliver taget, at man lytter, når den anden taler, og at man siger farvel, inden man lægger på.

Milepæle

Milepælene beskriver den gennemsnitlige sproglige udvikling. Når du læser om milepælene, skal du altså være opmærksom på, at børn udvikler sig i forskellige mønstre, at sprogudviklingen som regel foregår i bølger og at milepælene netop beskriver et gennemsnit.

0-1 år

Barnet på 0-1 år søger ofte kontakt og “kalder” på en voksen ved hjælp af gråd, når det vil tages op. Barnet søger øjenkontakt og prøver at efterligne din mimik - f.eks. forsøger barnet at række tunge, hvis du rækker tunge til det - det er en krævende proces for barnet, så du skal være tålmodig. Barnet lærer om turtagning, når forældrene reagerer på barnets lyde og mimik og derefter afventer barnets “svar”.

Barnet giver udtryk for ubehag ved at græde og for velbehag ved at være rolig og lave små kurre- og smaskelyde. Barnet kan rette opmærksomhed mod et fælles tredje som f.eks. et stykke legetøj.

Ved 1 års alderen udvikler og viser barnet tilknytningskompetence, ved f.eks. at smile eller græde når forældrene hhv. kommer og går. Barnet spejler personer og stemninger - griner, når andre griner og græder, når der er larm og råb. Barnet viser medfølelse overfor andre børn, som f.eks. hvis et andet barn er ked af det. Barnet viser at det genkender nære børn og voksne og reagerer på deres tilstedeværelse.

2 år

Barnet på 2 år opsøger andre børn og viser, hvad det vil. Barnets kan f.eks. invitere et andet barn ind i legen, ved at række et stykke legetøj frem.
Barnet kan deltage i voksenstyrede lege, som f.eks. motoriske lege eller sanglege. Barnet afkoder, hvad de andre deltagere gør, og forsøger at gøre det samme.

Barnet viser begyndende forståelse for turtagning og er insisterende i sin forsøg på at vise sine ønsker og behov.

3 år

Barnet på 3 år viser forståelse for fællesskabets sociale spilleregler og kan indgå i gruppelege. Barnet begynder at kunne deltage i rollelege samt overholde de aftaler og regler der er en del af både lege og spil.

Barnet fortæller om sine følelser - om det er glad, ked af det, vred osv. (både verbalt og nonverbalt). Barnet begynder at udvikle situationsfornemmelse, kan aflæse stemninger og reagerer på dem. Barnet kan kopiere andres handlinger og aflæse andres mimik.

4 år

Barnet på 4 år opsøger selv kammerater samt voksne og kan starte lege eller samtaler, hvor det både lytter, spørger og svarer. Barnet udviser empati ved f.eks. at hjælpe og trøste, når andre har brug for det. Barnet deltager i rollelege og forstår, at legen går ud på “at lade som om”. Barnet kan selv opsøge ny viden ved f.eks. at spørge om betydningen af ord, som det ikke kender.

5-6 år

Barnet på 5 år kan ”undervise” andre ved f.eks. at vise dem, hvordan en opgave skal løses. Barnet kender forskel på pæne og knap så pæne ord og ved, hvornår de kan bruges. Barnet kan samarbejde, søge fælles løsninger og indgå kompromisser. Barnet kan fortælle om og selv overholde regler i lege og spil. Barnet ved, hvordan det kan komme til orde i en gruppe, og hvordan det lader andre komme til orde. Barnet kan bruge sproget til at kommunikere om sine følelser samt til at diskutere og forhandle med andre.
Barnet forstår og kan agere hensigtsmæssigt efter gældende normer og regler. Barnet opfanger stemninger og reagerer hensigtsmæssigt på dem - f.eks. ved at dæmpe sig, hvis det løber ind i et rum, hvor de andre er stille.

Barnet på 6 år har udviklet sine evner til at bruge sproget kommunikativt til sociale formål - f.eks. ift. at forklare regler i spil/lege til andre. Barnet kan holde talepauser og lytte i samtaler på en måde, som giver plads til andre og samtidig giver barnet mulighed for at få sagt, hvad det vil sige.

Andre sprogområder

Rim

Når børn rimer, leger de med sproget, alt i mens de styrker opmærksomheden på sprogets lyde. Opmærksomheden og forståelsen af sprogets forskellige lyde er en vigtig forudsætning for at bruge lydene...

Læs mere

Grammatik

Grammatik er det system af regler, barnet skal bruge for at sætte ord og sætninger sammen, så andre forstår hvad de siger. Den grammatiske udvikling er en del af den sproglige udvikling, og handler...

Læs mere

Historiefortælling

Historiefortælling giver barnet mulighed for at fortælle andre mennesker om oplevelser og erfaringer - både noget, der er sket, noget, der sker lige nu og noget, barnet forestiller sig kommer til a...

Læs mere

Sprogforståelse

Sprogforståelse er barnets evne til at forstå budskaber og indhold i det sprog, det hører. Sprogforståelsen hjælper f.eks. barnet til at kunne forstå og handle på længere beskeder som: "Gå ud i gan...

Læs mere

Ordforråd

Ordforrådet er både de ord, barnet bruger, og de ord, barnet ved, hvad betyder, men som han/hun ikke selv bruger (endnu). Ordforråd dækker over alle ordklasser som udsagnsord, navneord, forholdsord...

Læs mere

Bogstavkendskab

Bogstavkendskab handler både om barnets kendskab til, hvordan bogstaverne i alfabetet ser ud og barnets kendskab til hvilke lyde, der knytter sig til de enkelte bogstaver. Det begyndende bogstavken...

Læs mere

Opdeling af ord

Opdeling af ord handler om at dele sammensatte ord op i de ord, de består af. Sammensatte ord består af to eller flere ord med hver sin betydning, som, når de sættes sammen, bliver til et nyt ord -...

Læs mere

Opmærksomhed på skrift

Barnets tidlige opmærksomhed på skrift er de første møder, barnet har med skrift - både i form af højtlæsning, egen udforskning af bøger og oplevelser af skriften i brug. Når barnet inddrages i at...

Læs mere

Sprogets lyde

Opmærksomhed på sprogets lyde handler om, at børn flytter deres opmærksomhed fra ords betydning, til de lyde ordene er bygget op af. Det viser sig f.eks. når barnet begynder at sige små rim som kat...

Læs mere