Aflæs grænser - Vores grænser 3 ("Skolestart")
Målet med de tre aktiviteter "Vores grænser" er, at børnene bliver bevidste om, hvordan deres kommunikative strategier påvirker andre, og hvordan andres kommunikative strategier påvirker dem selv. Samtidig er målet, at børnegruppen finder frem til en fælles forståelsesramme i forhold til kommunikative strategier.

Sig fra - gå væk - sig det til en voksen
Saml en gruppe børn - I kan godt være mange, men vurder ud fra børnegruppens sammensætning, om det vil være en fordel at dele dem i mindre grupper. Som den voksne er du ordstyrer i aktiviteten.
-
1
Print "SIG FRA - GÅ VÆK - FORTÆL DET TIL EN VOKSEN” kortene via linket ovenfor.
-
2
Vælg et af “SIG FRA - GÅ VÆK - FORTÆL DET TIL EN VOKSEN” kortene.
-
3
Læs situationen fra kortet op for børnene og vis dem billedet.
-
4
Når du har læst situationen højt, må børnene række hånden op og komme med deres bud på, hvad de ville gøre, hvis de selv oplevede den situation.
-
5
Tal om de forskellige måder at handle på i situationen.
-
6
TIP! Det kan virke motiverende for børnene at få at vide, at der ikke er rigtige og forkerte svar, men, at der er forskellige måder at handle på i forskellige situationer. Alle situationerne på kortene er bygget sådan op, at der ikke kan svares forkert på dem. Det er selvfølgelig en god idé at diskutere konsekvenserne af de forskellige handlemuligheder.
-
7
TIP! Børn der har brug for støtte: Hvis du har børn i klassen, de har svært ved at deltage, kan det skyldes at de ikke har tilstækkelig ordforråd og/eller sprogforståelse og derfor føler, at de ikke forstår opgaverne der er forbundet med aktiviteten. Forklar omhyggeligt forløb og formål med aktiviteten inden start og tag øjenkontakt til sprogligt udfordrede børn under forklaringen. Gå evt. til barnet efterfølgende og spørg ind til om det har forstået forløbet. Ordene "fortæl" og "gå væk" er beskrivende og lettere at forstå, end "sig fra". Derfor er det en god ide at uddybe hvad der menes med "at sige fra".
-
8
TIP! Integrerbarhed i hverdagen: Når I har brugt lavet denne aktivitet nogle gange, kan i bruge strategierne til at støtte op om børnenes sociale liv i hverdagen. I konfliktsituationer - eller situationer, der kan lede op til konflikt, har I mulighed for at referere til de strategier for grænsesætning, som I har talt om i aktiviteten.

Find forløb og aktiviteter her på SprogØen
Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.
Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.