Sprogeriet logo
Er du sikker på at du vil logge ud?

Mange måder at bruge læsning på

Målet med aktiviteten er, at børnene får styrket deres læselyst og får sproglige erfaringer gennem læsning. 

Mange måder at bruge læsning på
Sprogområde: Opmærksomhed på skrift
Alder 3-6
Deltagere 1 - 15

Læsning kan meget

Læsning af bøger understøtter børn interesse for skrift. Samtidig kan højtlæsning bruges til at booste læring gennem forskellige oplevelser, børnene får i børnehuset. Læsning rummer en række muligheder for at støtte sproglig udvikling gennem dialog. Nedenstående er et par eksempler på de forskellige situationer, hvor læsning kan have særlige gevinster - altså ud over det samvær og nærvær som læsning altid skaber.

  1. 1

    Brug læsning af bøger til at udvide børnenes erfaringer:

    Forskellige børn har forskellige interesser på forskellige tidspunkter. Det sker dog ofte, at en gruppe børn periodevis interesserer sig for det samme i børnehuset - f.eks. insekter, en ny tegnefilm eller forskellige figurer. Vær opmærksom på, hvad der rør sig i børnegruppen og find bøger, der omhandler de emner, børnene aktuelt interesserer sig for. Læsningen bygger bro mellem børnenes egne erfaringer og de nye ord og begreber fra bogen. Det er vigtigt at imødekomme børnenes interesser - børn kan ligesåvel lære nye ord gennem samtale og læsning om superhelte som gennem samtale og læsning om insekter. Det vigtige er, at børnene motiveres til at bruge sproget gennem deres interesse for emnet.

  2. 2

    Brug læsning af bøger til at arbejde med svære situationer:

    De fleste børn møder ind imellem svære situationer i deres hverdag. Højtlæsning kan bruges til at beskæftige sig med det, der er svært, uden at det er en selv, det handler om. Den distance kan tit gøre samtalen lettere og samtidig give børnene handlemuligheder, der kan hjælpe dem med at tackle de svære situationer på en hensigtsmæssig måde - f.eks. har Bobby svært ved at sige farvel til sin mor i bogen “Bobby viser hvad han vil”. At læse om dette kan give anledning til dialog med børn, der har svært ved at sige farvel og kan hjælpe med at få italesat det, der er svært. 

  3. 3

    Brug læsning af bøger til at opleve steder, dyr og fænomener, I ikke oplever i hverdagen:

    Når I læser om ture i en rumraket, spøgelser, feer og enhjørninger, stimulerer det børnenes fantasi og forestillingsevne. Det er en god anledning til at tale om begrebet “fantasi” - hvordan man kan tale om noget, der ikke eksisterer i virkeligheden eller forestille sig at gøre noget, man aldrig kommer til at gøre. Dette styrker også sprogforståelsen, da det på sigt kan føre til mange misforståelser, hvis man ikke udvikler evnen til abstrakt tænkning. Denne evne er også vigtig, når børnene f.eks. leger fantasilege.

Tips og tricks

Her kan du printe tips og tricks, som ganske kort fortæller, hvordan forældre i hjemmet kan støtte op om deres barns sprog.

Alle tips tager udgangspunkt i helt almindelige dagligdagssituationer.

Se og print tips her

Leg mere

Øvrige sproglige områder

Rim

Når børn rimer, leger de med sproget, alt i mens de styrker opmærksomheden på sprogets lyde. Opmærksomheden og forståelsen af sprogets forskellige lyde er en vigtig forudsætning for at bruge lydene...

Læs mere

Grammatik

Grammatik er det system af regler, barnet skal bruge for at sætte ord og sætninger sammen, så andre forstår hvad de siger. Den grammatiske udvikling er en del af den sproglige udvikling, og handler...

Læs mere

Kommunikative strategier

Kommunikative strategier er evnen til at give udtryk for behov, følelser og ønsker på en måde, som er effektiv og socialt passende i forhold til at få andre til at forstå, hvad man gerne vil. Kommu...

Læs mere

Historiefortælling

Historiefortælling giver barnet mulighed for at fortælle andre mennesker om oplevelser og erfaringer - både noget, der er sket, noget, der sker lige nu og noget, barnet forestiller sig kommer til a...

Læs mere

Sprogforståelse

Sprogforståelse er barnets evne til at forstå budskaber og indhold i det sprog, det hører. Sprogforståelsen hjælper f.eks. barnet til at kunne forstå og handle på længere beskeder som: "Gå ud i gan...

Læs mere

Ordforråd

Ordforrådet er både de ord, barnet bruger, og de ord, barnet ved, hvad betyder, men som han/hun ikke selv bruger (endnu). Ordforråd dækker over alle ordklasser som udsagnsord, navneord, forholdsord...

Læs mere

Bogstavkendskab

Bogstavkendskab handler både om barnets kendskab til, hvordan bogstaverne i alfabetet ser ud og barnets kendskab til hvilke lyde, der knytter sig til de enkelte bogstaver. Det begyndende bogstavken...

Læs mere

Opdeling af ord

Opdeling af ord handler om at dele sammensatte ord op i de ord, de består af. Sammensatte ord består af to eller flere ord med hver sin betydning, som, når de sættes sammen, bliver til et nyt ord -...

Læs mere

Sprogets lyde

Opmærksomhed på sprogets lyde handler om, at børn flytter deres opmærksomhed fra ords betydning, til de lyde ordene er bygget op af. Det viser sig f.eks. når barnet begynder at sige små rim som kat...

Læs mere