Hvad er sprogforståelse for en størrelse?
Sprogforståelse er barnets evne til at forstå budskaber og indhold i det sprog, det hører. Sprogforståelsen hjælper f.eks. barnet til at kunne forstå og handle på længere beskeder som: "Gå ud i gangen og tag jakken på".
Et barn vil typisk forstå en masse ord og deres betydning, før de selv begynder at tale. Der er altså en lang periode, hvor lyde samt ord bearbejdes og får mening, inden barnet bruger ordet aktivt. Du vil f.eks. kunne se barnet reagere ved at kigge mod døren, hvis du siger: ”Nu kommer far”.
I udviklingen af sprogforståelsen kan særligt ord som afhænger af situationen være svære at forstå. Det kan f.eks. være forholdsordene ("over, under, på, ved siden af" osv.)
Gå til oversigten over aktiviteter her
- Vælg kategorien "Sprogforståelse" for at se alle de aktiviteter, der har fokus på sprogforståelse.
Tips&tricks
Milepæle
Milepælene beskriver den gennemsnitlige sproglige udvikling. Når du læser om milepælene, skal du altså være opmærksom på, at børn udvikler sig i forskellige mønstre, at sprogudviklingen som regel foregår i bølger og at milepælene netop beskriver et gennemsnit.